Energetiske workshops består af viden om og træning i basale energetiske discipliner – som alle har til formål at hjælpe dig med at lære at mestre din egen energi. Hjælpe dig med at lære at løfte og rense din energi, kontrollere og beskytte den & omfavne og lade den op.
Når du arbejder med din energi, bliver du tættere forbundet til dig selv. Du lærer din egne grænser bedre at kende og får derfor også lettere ved at passe på dig selv og din energi – i dit liv.
På disse workshops, tænder jeg op for healings-energier og tuner ind i jeres systemer, mens jeg guider jer i forskellige teknikker og værktøjer. Nogle workshops vil være fokuseret omkring healing og meditation, hvor i får muligheden for at læne jer tilbage, slappe af og opleve. Andre vil kræve at i aktivt følger med i energien, træner og mærker detaljerne i de forskellige energetiske discipliner.
Det er en fordel hvis du har kendskab til guidede meditationer og visuelle øvelse, men det er ingen forudsætning. Alle er velkomne. Hvis du har spørgsmål eller andet du har brug for at få vendt inden tilmelding, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Workshoppene afholdes i et skønt lokale hos ‘Kbh. Terapeuterne’ tæt ved Nyhavn – i hjertet af København K.