Jeg er særligt sanselig og skaberen bag ’Det Intuitive Potentiale’.
Min mission er at hjælpe andre med at se sig selv, mærke sig selv og stå stærkt i sig selv – i al sin storhed og uden frygt.
Som barn og ung forstod jeg ikke, at det var dét jeg gjorde og jeg kunne ikke styre hvornår, hvor eller i hvilken grad jeg anvendte mine sanser. Jeg blev tit overvældet, udmattet og ked af det når mine sanser blev overstimuleret – og jeg blev forvirret når det jeg sansede, ikke stemte overens med hvad folk omkring mig gav udtryk for. Derfor begyndte jeg at træne mine sanser; skærpe, kultivere, forfine og give dem ro. I samspil udgør mine sanser min intuition og i dag er dette er en af mine fornemmeste superkræfter.
Professionelt har jeg en baggrund som Civilingeniør med specialisering i bæredygtig forretningsførelse, ledelse og procesoptimering – og igennem 10 år, har jeg arbejdet som Rådgivende Ingeniør hos mange af de store danske & europæiske virksomheder. I dette virke, anvender jeg naturligvis mine akademiske færdigheder, men i lige så stor grad benytter jeg min skarpe intuition til at læse stemninger, situationer, interessenter, politiske agendaer, potentialer, menneskerne omkring mig og sågar anvender jeg intuitionen til at identificere bitte små nåle i data-høstakke. Intuitionen kan bruges til alt – det vigtigste er blot at den anvendes med højeste moral og altid med en positiv notation.
Aalborg Universitet, Campus København
House of Insights, Rikke Topp
Ved Marzcia Techau
House of Insights, Rikke Topp