Hvad er ‘Intuition’ for noget og hvad ligger der i ordet ‘Potentiale’?
Min egen Intuition beskriver jeg bedst som mit hjertes dybeste hvisken; en kombination af at være en dybfølt sansning & en slags indre ubegrænset og altid tilgængelig vejledning.
Det føles som en sansning af mine højeste ønsker og drømme uden at være begrænset af mine egne tidligere erfaringer, resultater, frygt, normer & præ-defineringer. Jeg oplever det som en sanselig læsning af uhåndgribelige indtryk inden i og omkring mig – en opfattelse af helheder og sammenhænge uden forudgående rational tænkning.
… og Potentiale?
En af de generelle definitioner af ordet potentiale lyder som følgende; ”en latent kvalitet eller kunnen der kan udvikles og lede til enten gavn eller succes”
Som jeg ser det, er vores potentialer vores skjulte superkræfter – vores egne særlige og magiske egenskaber – alle har dem. Mange har dog kun en svag fornemmelse af hvilke potentialer de gemmer på og endnu flere er ikke klar over at de har dem.
Det Intuitive Potentiale kobler ‘Intuitionen’ og ‘Potentiale’ sammen.
Intuitionen støtter op om at finde vores skjulte potentialer og vejleder til hvordan vi bedst kan udvikle dem og bringe dem frem i lyset. Når potentialerne kommer frem og bliver kultiveret vokser vores hjertes hvisken, hvilket til gengæld styrker vores intuition. Jo mere vi har modet til at lytte til vores intuition, jo stærkere og tydeligere bliver den.
Potentialet i intuitionen, gør det muligt for dig at leve dit bedste liv som dit bedste selv – DIG. Ud fra hjertet. Ud fra dine drømme. Uden erfaringsmæssige og historiske begrænsninger hængende over hovedet.